aa11

Klima, klima og atter klima. Det er, hvad de unge vil have. Da Mette frederiksen sidste år, skød sin kampagne i gang, gjorde hun det med en åbensindet debat mellem nordjyske gymnasieelever for åben skærm. De unge overraskede mange ved, at ⅔ af deres spørgsmål var rettet mod det omtalte klima. Klimadebatten vokser hvert år, og er efterhånden noget, som alle går og tænker over. Mange hopper på veganer-vognen eller begynder at sortere skrald – at være grøn er simpelthen at være med på moden. 

spirende

Er klima gået på mode?  

Man kan, efterhånden, diskutere, hvor meget af denne udbredte klimadebat, der kommer et helhjertet sted fra, og hvor meget af det, der simpelthen bare går fra mund til mund og bliver gentaget som et ekko. Mange ytrer gerne sine holdninger om klimadebatten offentligt, hvilket kan ses som et positivt tegn, da jo flere der har meninger om et emne, des mere bliver dette emne omtalt. 

Polerne smelter, men hvor galt ser det egentligt ud?

Mange proklamere højt og ildevarslende om den globale klimaforandring, som var det ragnarok selv og enden på jorden. Det kan være svært at orientere sig om klimaet, da emnet hurtigt bliver følelsesladet og fyldt med patos eller sætter sig på én bestemt holdning. FN’s rapporter om klimaet, der efterhånden kommer hyppigt, kan være én måde at sætte sig ind i klimaets tilstand på. Rapporterne er udarbejdet af nogle af de dygtigtise fag-eksperter inden for klima-området og kan roligt læses objektivt. 

grøn

Hvem står til ansvar for klimaets tilstand?

Flere og flere stiller alle sammen de samme spørgsmål i disse tider; hvem står med ansvaret for klimaets helbred? For mange er ansvaret givet, som for klima-aktivisten Gretha Thunberg, der mener, at skylden ligger hos magthaverne og dem med penge. For andre er spørgsmålet mere tvetydigt, og ét simpelt og rent svar findes simpelthen ikke. Der kan argumenteres for, at vi alle bære en del af skylden, og at den fælles mentalitet vi har, skal ændres, før vi sammen kan løfte i flok og gøre noget ved problemet. Alle kan eksempelvis ændre nogle små ting i hverdagen, som kan være med til at belaste klimaet mindre. Hvis du vælger at få bragt din mad af Wolt, vælger du en mere miljøvenlig version, da maden bliver bragt ud på cykler og dermed slet ikke bruger benzin fra bilen. Du kan også vælge, at maden du bestiller skal være vegetarisk eller vegansk – det er et lille skridt i den rigtige retning.