Har du overvejet at ændre på dine varmeforhold? Du har måske endda ovevejet at give et jordvarmeanlæg en chance? Det vil du gøre klogt i. Jordvarme er nemlig en billig måde, hvorpå du kan opvarme din bolig. Det er en simpel teknologi som anvender solvarme til at skabe varme i dine radiatorer. Der er naturligvis en pris forbundet med at få installeret jordvarmeanlægget, men den kan relativt hurtigt tjenes ind igen.

Hvordan fungerer et jordvarmeanlæg?

Et jordvarmeanlæg drives af solvarme, men har dog en varmepumpe installeret som gør det muligt for brugeren at anvende varmen. Et jordvarmeanlæg får sin varme fra en anordning af slanger som fyldes med væske. Disse slanger graves ned under jorden, hvoraf navnet kommet. Det er varmen fra solen som sørger for, at væsken i disse slanger bliver opvarmet.

 

Denne varme anvendes ved at varmepumpen udtrækker varmen fra væsken, og fører den ind i husets radiatorer. Derefter sendes den nedkølede væske tilbage i slangerne som nu igen kan blive opvarmet af solens stråler. Det er en vedvarende cyklus som er billig at vedligeholde.

Hvilken vedligeholdelse kan du forvente?

Der er ikke megen vedligeholdelse at tænke på med et jordvarmeanlæg. En ting du skal forvente er dog, at varmepumpen kræver strøm for at kunne arbejde. Det er dog en minimal mængde el, du behøver at anvende i forhold til, hvor meget energi varmepumpen producerer. Som en tommelfingerregel kan du gå ud fra, at for hver kilowatt du anvender i strøm, får du 3 – 3,5 kilowatt tilbage som varme.

Hvad koster det at få installeret jordvarmeanlæg?

Priserne på jordvarmeanlæg og installation af disse varierer. Det kommer eksempelvis an på, hvem du hyrer til at foretage installationen, og hvordan forholdene er omkring din bolig. Igen, som en tommelfingerregel plejer fagfolk dog at sige, at prisen på at få installeret et jordvarmeanlæg kan tjenes ind indenfor 10 år. Har du et lavt varmeforbrug, vil det kunne tage længere tid.

 

Så bor du i en bolig, hvor du vil blive boende længe? Eller vil du øge værdien på din bolig, inden du sælger? Så kan du have meget at vinde ved at installere jordvarmeanlæg.

Hvordan påvirker jordvarmeanlæg miljøet?

Endnu en fordel ved jordvarmeanlæg er, at CO2-udslippet ved denne varmemetode er væsentlig lavere end ved mange mere sædvanlige former for opvarmning. Anvender du jordvarmeanlæg, vil du kunne mindske dit CO2-udslip med hele 50 – 75 %. Men hvad kan du egentlig gøre for at forberede dig på at få installeret et jordvarmeanlæg?

Hvilken rolle spiller din grund for installationen af et jordvarmeanlæg?

Evnen til at lagre varme er forskellig i forskellige jordtyper. Den jordtype du har, har altså en betydning for, hvordan slangerne skal lægges i din have. Tænk også på, at du ikke bør danne skygge over slangerne med planter eller haveskure.