aa11

Klimadebatten er meget aktuel og verserer i disse dage verden over. Man kan efterlades med en følelse af magtesløshed over ikke at kunne gøre noget og føle sig meget lille i det den store sammenhæng. Fortvivl dog ikke, for der er faktisk ting du som enkeltperson kan gøre for at være med til at skabe en mere bæredygtig verden og mindske CO2 udledningen. Initiativerne kan tilmed komme dig selv til gode. Overordnet er det væsentlig at indtænke mere bæredygtighed i din hverdag, at gå foran som et godt eksempel, samt søge den viden du har behov for, for at blive bedre. Læs mere nedenfor.

Tænk bæredygtighed ind i hverdagen

Der er mange måder at indtænke bæredygtighed i hverdagen. Måske gør du allerede en masse, men det kan også være at du kan gøre meget mere. I alle aspekter af hverdagen kan bæredygtighed indtænkes; både når du handler ind, når du forbruger energi i din bolig, når du tager stilling til om du skal køre, cykle eller gå til en destination, når du skal renovere i boligen og meget mere. Det handler i bund og grund om at indstille sin tankegang efter de mest klimavenlige løsninger du kan komme i tanke om, dog med respekt for at din hverdag skal fungere og hænge sammen.

pære

Det kan dog være dyrt at omlægge til fx energibesparende løsninger, og derfor er det nok heller ikke realistisk at du omlægger alt over natten. I stedet kan du tage nogle initiativer og i en logisk rækkefølge. Det kan fx være at du alligevel skal ud og have en ny bil, og vælger at skifte til en hybrid- eller elbil, og bevæger dig væk fra fossile brændstoffer. Dette kan ligeledes med fordel udnyttes i forhold til varmekilden i din bolig. Især hvis du har et stort miljøsyndene oliefyr, vil der være noget bæredygtighed at hente på at omlægge til fx varmepumpe eller lignende. Større renoveringer som bedre isolering, skift af vinduer og døre, omlægning til solenergi m.m. kan også sagtens prioriteres løbende. Alle energibesparelser vil ikke alene komme miljøet til gode, men tilmed spare dig selv for en masse penge, hvilket er et stort incitament til at komme i gang.

Gå foran som et godt eksempel

Hvis verden skal være mere bæredygtig, skal alle være med til at ønske at forandre. Du kan ikke alene ændre verden, men du kan ændre dig selv og opfordre andre i din omgangskreds til at være med. På denne måde kan du være med til at skabe en trend omkring bæredygtighed. At opfordre andre kan gå på at tale med dem om de fordele der er på det personlige plan, for at skabe et incitament. Det kan fx være de besparelser du selv har opnået. Derudover kan man bruge bæredygtighed som gave ide, hvor du fx indtænker det i den næste gave du skal give personen. Man kan fx finde en gave lavet af bæredygtigt materiale, anvende indpakning der er af genbrugspapir eller lignende.

Søg råd og vejledning til at blive bedre

Såfremt du ikke helt kan gennemskue hvad du kan lave af tiltag i din bolig og hvor det er mest relevant at starte, kan du søge råd og vejledning enten via internettet, eller få en byggerådgiver ud til dig, som kan komme med forslag til forbedringer der energirigtige og bæredygtige. Selv når du syntes at der ikke er mere du kan gøre for at optimere, vil en professionel helt sikkert kunne finde forbedringsmuligheder. Og man kan altid blive bedre. Det handler ikke om at vi skal bo i en jordhule, men blot om at gøre vores hverdag og nuværende livsførelse mere grøn.