aa11

I 2030 skal alle FNs 17 verdensmål gerne være opfyldt. En af verdensmålene hedder bæredygtige byer og lokalsamfund. Men hvordan skaber vi egentlige bæredygtige byer? 

Vi zoomer her ind på FNs verdensmål nr. 11 for at finde ud af, hvad der skal til for at en by er bæredygtig og hvordan vi opnår det.

grønt byggeri

Hvad er bæredygtige byer? 

Bæredygtige byer er byer, som har et rent miljø, og hvor man kan have adgang til naturen. I en bæredygtig by skal byen også kunne tage kampen op mod forurening, klare sig med få ressourcer, fx i forhold til plads, og selvfølgelig kunne håndtere klimaforandringer.

Over halvdelen af verdens befolkning bor i en by, så selvsagt er det mange fluer med et smæk, hvis alle byer bliver bæredygtige. 

Ifølge verdensmålet om bæredygtige byer, så er det bl.a. sikre boliger, gode transportsystemer, byernes miljøpåvirkning og inkluderende offentlige og grønne rum, der er fokus på. 

København ligger pt. nr. 11 på listen over verdens mest bæredygtige byer, hvor London ligger nr. 1 og andre danske byer slet ikke nærmer sig top 10. Men hvad kan vi gøre? 

Der er en lang række af tiltag, som kan gøre en by mere bæredygtig. For eksempel kan vi bruge regnvand i toiletterne i stedet for det dyrebare drikkevand. Og så er sådan noget som affaldssortering også ekstremt vigtigt i en by – både for ikke at forurene med affald og for at kunne maksimere genanvendelsen af materialerne.

Hvis den offentlige transport er så god i en by, at alle har lyst til at tage toget eller bussen fremfor bilen, så er det selvsagt også et stort skridt i den rigtige retning. Ikke desto mindre er det noget man som borger ikke selv har så meget indflydelse på.   

Hvad man til gengæld kan gøre er de ting, som faktisk er mulige som forbruger. Sørg for at sortere dit affald, tag selv offentlige transport eller cyklen og udnyt den natur, du er i nærheden af. Brug din stemme og opfordr byrådet i din by til faktisk at tage de her vigtige skridt. Kommunen kan sagtens sørge for, at det fx er nemt at affaldssortere, og at cykelstierne er sikre og attraktive. 

Byhave

Kend din by

Der er masser af informationer, som er vigtige at vide om ens by – og som man måske særligt ikke ved, hvis man er tilflytter. Det er ting som gode restauranter, borgerservice og det nærmeste sygehus – alt sådan noget kan nemt findes på nettet. Fx finder du en masse information om Aalborg på whatsaalborg.dk

Kender man sin by rigtig godt allerede, så kan det være enormt interessant at begynde og undersøge, hvor bæredygtig den her. Eller hvis man skal til at flytte, fx efter et job, og har flere mulige byer at vælge imellem, så kan lidt detektivarbejde omkring bæredygtighed i byen gøre at dit valg bliver nemmere. 

Med bæredygtige byer og lokalsamfund lever vi nemlig bedre både som mennesker og som del af en stor verden. Det første skridt er at kende din egen by og se, om der er noget du kan gøre.