Når det kommer til miljøet, så tænker vi rigtigt ofte bare på naturen og dyrene. I dag er det dog accepteret, at bæredygtighed er mere end bare at udlede mindre CO2, end vi gør i dag.
For en bæredygtig verden skal også være en, hvor det bliver rarere som menneske at leve i. Netop derfor er ”social bæredygtighed” som frase vigtig, for den er med til at eksemplificere, at vi skal gøre mere end bare være gode ved naturen.
Men social bæredygtighed kan være lidt svært at finde rundt i. Derfor får du nedenfor nogle eksempler på, hvor social bæredygtighed kan indgå, og hvad det kan give virksomheder!
Ude på arbejdsmarkedet
Det at arbejde er noget, som vi alle sammen kommer til at møde i livet – og vi kommer til at arbejde i mange år. Det er derfor et af de steder, hvor den sociale bæredygtighed starter.
På arbejdsmarkedet kan det være noget så simpelt, som at være med i en a-kasse, som vil tage sig af dine rettigheder, hvis du skulle gå hen at blive arbejdsløs. Det er også, at du får en ordentlig løn og er under en overenskomst.
Men det er faktisk også mere end det. For eksempel er et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne utroligt vigtigt, for det gør at man kan arbejde mere effektivt og være gladere for det, som man bruger sin tid på.
Og udover dette, så handler det også om, at alle skal have lige mulighed for at komme i arbejde og faktisk deltage. Dette er nærmest hjørnestenen af al social bæredygtighed – vi skal alle være med.
I lokalområdet
Når det kommer til at lave social bæredygtighed, så skal det på en eller anden måde også foregå på lokalt plan – det skal være med til at forbedre det område, som det hele foregår i.
Dette handler rent fysisk om, at man giver plads til beboerne i et bestemt område, men der er mere til det end bare det fysiske rum. For hvad med, at beboerne kommer til at være en del af det arbejde, der laves og at deres stemmer bliver hørt? Det gør, at alle kan arbejde sammen og netop opnå denne sociale bæredygtighed.
Samtidig kan det også relatere det sig til ting som at arbejde sammen om at forbedre lokalområdet. Det kan være, at man som virksomhed eller institution bruger ressourcer på området eller måske laver arrangementer i samarbejde med beboerne, så alle kan være med!
Fordelene for virksomheder
Hvis man er en virksomhed, så er der ingen tvivl om, at social bæredygtighed til at starte med kan se ud som en dyr måde at køre forretning på. Men dette ville være en snæversynet måde at se det på.
For i virkeligheden er social bæredygtighed faktisk med til at tjene penge. Først og fremmest vil medarbejdere, som er glade for arbejdspladsen, arbejder bedre og mere produktivt, mens mange forbrugere gerne vil bruge ekstra penge på et produkt, som til en vis grænse hjælpe de lokale.
Men samtidig er det at være socialt bæredygtig også et signal til omverdenen om, at man tager den grønne omstilling seriøst og anerkender, at den indeholder flere elementer. Denne anerkendelse kan give mere opmærksomhed på en bredere scene. Denne opmærksomhed giver ikke kun flere penge, men kan også være med til at give flere muligheder for alle de aktører, som nu skulle være involverede!