Der er flere fordele ved at have en bæredygtig bolig. Ikke alene gør du noget godt for miljøet, du får også et sundere liv i et bedre indeklima ligesom mange bæredygtige tiltag, også betaler sig økonomisk på den lange bane. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du indtænker bæredygtighed i din bolig. Ligeledes får du en konkret definition af bæredygtigt byggeri, samt gode argumenter for investering i langsigtede bæredygtige initiativer.
Tænk bæredygtighed ind i renoveringen og stilen i din bolig
Hvis du står og skal renovere din bolig, kan du med fordel tænke bæredygtige løsninger ind i din stil. Når man er miljøbevidst, er det ofte et statement, og noget man gerne vil vise sin omverden, at man går op i. På grund af dette giver det godt mening at indtænke det grønne fokus i sin stil og indretning. Du kan indtænke den bæredygtige løsning og stil i alt lige fra skydelåger til tag, isolering, maling m.m. Når du alligevel står og skal renovere, kan du lige så godt vælge de bæredygtige løsninger, når tingene alligevel skal skiftes ud. Det kan være en god idé at få gode råd og vejledning hos en byggesagkyndig, hvis du vil opnå størst mulig bæredygtighed i din renovering. Der er helt sikkert nogle initiativer og løsninger som du ikke selv havde overvejet, og som du med fordel kan blive sat ind i og vurdere. Nogle ting er dyre at investere i, mens andre tiltag koster det samme som de traditionelle løsninger. Det handler derfor om at gennemsøge markedet for muligheder og alternativer. Du kan med fordel gennemsøge nettet for inspiration. Der er efterhånden mere og mere konkurrence blandt udbydere af bæredygtige løsninger. Dette presser priserne ned og gør mange af tiltagene konkurrencedygtige på både pris og kvalitet.
Definition af bæredygtigt byggeri
Der findes en konkret definition på bæredygtigt byggeri, som bygger på kriterier udstukket af FN. Denne har opstillet disse standarder for bæredygtighed ud fra tre helt konkrete kriterier. Dette er miljø, økonomi og sociale forhold. Det betyder altså, at et byggeri er bæredygtigt, såfremt det er både miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt. Med andre ord skal selve byggeriet være mindst muligt belastende for miljøet, økonomien i byggeriet skal være så god som mulig, lige fra opførelse til nedrivning. Dertil kommer, at byggeriet skal være så sundt og godt at opholde sig i som overhovedet muligt.
Disse FN standarder kan virke uoverkommelige, at skulle leve op til i sin bolig. Det er derfor værd at bemærke, at selv små tiltage kan være vigtige, og det er med at gøre, det man kan. Man behøver ikke være perfekt for at være god, og dette gælder også i et bæredygtigt byggeri.
Tænk frem i tiden
Når du skal vurdere hvilke bæredygtige initiativer, du vil vælge til din bolig, vil du sikkert fokusere på de økonomiske incitamenter. Ofte vil du ved bæredygtige tiltag skulle betale ekstra for miljørigtige materialer, men disse tiltag vil ofte spare dig for en masse penge på den lange bane, og derfor godt kunne betale sig. Dette ses fx ved investering i solceller, som er en forholdsvis dyr investering, men som tjener sig selv hjem over en årrække. Andre bæredygtige initiativer kan betale sig, velvidende at de er gode for miljøet, eller at de er gode for dit helbred. Det er fx blevet populært med investering i naturmaling, som giver et sundere indeklima med mindre gift i dampene end traditionel maling. Denne investering tjener ikke sig selv hjem, men det gør den så alligevel, i forhold til eget helbred og investering i et længere og sundere liv. På denne måde kan man blive ved med alle bæredygtige initiativer, som altid er godt for enten miljøet, pengepungen eller dit eget helbred – præcis som FN’s standarder foreskriver det.