Bæredygtighed fylder meget på dagsordenen og optager ligeledes en forholdsvis stor plads i manges bevidsthed. Flere – både politiker og menig mand – tager klimakrisen seriøst og tager gradvist skridt mod en mere bæredygtig hverdag og en mere miljørigtig måde at gøre tingene på.
Vil du tage del i denne proces, er det en god idé at starte med dig selv og overveje, hvad du kan gøre for at leve mere større omtanke for miljøet. Et godt sted at starte kan være dit hjem, hvor der er skridt du kan tage for at sikre, at du i det daglige har bæredygtigheden med i dine rutiner. Læs mere om, hvordan du kan skaber et miljørigtigt hjem her.
Overvej, hvilken varme- og strømkilde du skal have
En af de vigtigste ting, du kan gøre for at sikre dig et mere bæredygtigt hjem, er at overveje, hvilke varme- og strømkilder du vil gøre brug af. Det er nemlig ikke alle varme- og strømkilder, der er lige gode for miljøet.
Når du vælger dit elselskab, er det eksempelvis en god idé at undersøge, hvor stor en andel af den strøm, elselskabet producerer, der stammer fra vedvarende kilder som eksempelvis vindenergi.
Også varme kan stamme fra vedvarende energikilder som eksempelvis sol, vind og biomasse, hvis du vælger fjernvarme. Undersøg derfor, om det selskab, du er kunde hos, gør brug af sådanne kilder. Alternativt kan du vælge jordvarme eller en varmepumpe, som af mange anses som fremtidens opvarmningsform.
Vælg en biopejs frem for en traditionel pejs
Ønsker du dig en pejs, men vil du skåne miljøet, bør du vælge en biopejs frem for en klassisk pejs. En biopejs drives af det bæredygtige brændstof bioethanol og skåner således miljøet i højere grad end en traditionel pejs. Det er desuden muligt at installere en biopejs helt uden at have en skorsten, hvilket gør det nemmere at få en pejs, hvis man ønsker en, uden at skulle kaste sig ud i et stort byggeprojekt.
Også et økonomisk incitament
Når du vælger ovenstående tilgange og indretter dit hjem på en mere bæredygtig måder, skåner du faktisk ikke kun klimaet, du skåner også i vidt omfang også din økonomi. Eksempelvis er mange mere bæredygtige varmekilder også mere økonomiske, når først de er installeret og bruges i det daglige. Desuden kan du med et bæredygtigt hus sikre dig en bedre energimærkning, hvilket kan øge en bygnings værdi på markedet.