At kunne downloade den software, du skal bruge til din computer er både nemt og hurtigt. Efter ganske få sekunder og med få klik ligger produktet på dit hard drive, og du kan begynde at tage det i brug. Udover at slippe for at vente på at modtage en fysisk pakke med posten, er du også med til at skåne miljøet og værne om planeten ved køb af software online. Du skåner miljøet på samme måde som det er tilfældet med miljørigtigt byggeri.
Spar indpakningen og forsendelsen væk
Ved at vælge at benytte dig af de tjenester, der gør det muligt for dig at downloade de softwareprodukter, du har brug for direkte til dit hard drive, så sparer du naturligvis forsendelsen væk.
Og dét at der ikke er et fysisk produkt, der skal sendes til din dør, gør en større forskel for miljøet end man skulle tro. Hele processen der går forud for, at du modtager et fysisk produkt med posten er nemlig lang og omstændig. Den indebærer alt fra udviklingen af en såkaldt master disk og kopieringen af denne disk til tusindvis af eksemplarer til visuel udsmykning af disken, plastikcoveret den pakkes ind i samt eventuelle brochurer og instruktioner.
Hertil kommer papkassen, produktet pakkes ind i samt forsendelsen med fly, skib, bil eller andre transportmidler. Hele denne proces kræver en stor mængde energi, som tærer på miljøet. Det er derfor nemt at forestille sig hvor stor en forskel det vil gøre, hvis hundredevis af kunder vælger de elektroniske downloads fremfor de fysiske forsendelser.
Hvilken elektronisk software kan jeg downloade?
Der findes mange forskelige typer softwareprogrammer, som du kan hente ned til din computer. Der kan være tale om alt fra mindre programmer som skal kunne løse specifikke opgaver på din computer til større produkter, som gør det muligt for dig at åbne og anvende bestemte typer af filer. Programmer som gør din computer hurtigere kan også ofte downloades digitalt.
Hertil kommer diverse produkter såsom software til kontoret, e-bøger, digital kunst samt digitale spil, som især har været banebrydende i forbindelse med overgangen fra køb af fysiske produkter til digitale downloads. Mulighederne for, hvad man kan downloade elektronisk, er praktisk taget uendelige.
Andre fordele ved elektronisk software
Med de konstant forbedrede internethastigheder og bedre hardware, vi omgiver os med, stiger antallet af udbydere, der tilbyder digitale produkter. Ved at købe digitale produkter kan du støtte mindre udbydere og forhandlere, som sætter stor pris på enhvert elektronisk download, de sælger.
Ved at støtte handlen med elektronisk software går flere af dine penge også direkte til udbyderen fremfor indpakning og forsendelse. Og hvem ved — måske betyder det, at softwaren, du køber er billigere, end den ville have været som fysisk produkt.
Elektronisk software er nemt at skille sig af med efter brug
Diske kan være svære at genanvende og nedbryde, når de smides ud efter brug. Her giver de elektroniske downloads endnu en fordel, da de er lige så lette at skille sig af med, som de er at erhverve sig. Med få klik er de fjernet fra dit hard drive, og miljøet lider ingen last i processen.