Er du generelt meget opsat på at leve et mere bæredygtigt liv, der blandt går ud på at købe mindre og nøje udvælge, hvad pengene rent faktisk går til? Noget af det, vi måske ikke lige umiddelbart tænker over, men som kan være vigtigt på den lange bane, er at beskytte al den elektronik, du ejer. Du har sikkert oplevet et par gange, at elektronikken går i stykker, og at du i den forbindelse må se dig nødsaget til at købe noget nyt. Metoden er ikke bæredygtig. Derfor er det vigtigt at passe godt på de ting, du ejer – for eksempel din computer. På den måde undgår du at skulle ud at finde en ny computer i nærmeste fremtid. Læs med nedenfor. 

Bærbar-computer

Derfor skal du passe på dine ting

På nuværende er det begrænset, hvor meget elektronik, der er grønt. Og faktisk er det sådan, at elektronik er en af de største klimasyndere i verden. Derfor er det ikke just en grøn beslutning at investere i en splinterny computer eller mobil i tilfælde af, at de går i stykker. I så fald kan det bedre svare sig både økonomisk og miljømæssigt at købe brugt elektronik. Men hvordan kan du sørge for at passe på din computer, så den holder længere og bliver mere bæredygtig? Få svaret nedenfor. 

Baeredygtighed

Sådan gør du

Som bekendt holder elektronik jo desværre ikke for evigt. Du kan enten risikere, at din computer brænder sammen, du vælter et glas vand nedover den, eller at den i værste fald bliver ramt af virus, som er svær at komme af med igen. Fremstillingen af elektronik er generelt meget forurenende. Her findes nemlig forskellige tungmetaller i elektronikken – både kviksølv og bly – som er meget skadelige for jorden, luften og vandmiljøet. Det er både skadeligt i det øjeblik, elektronikken bliver produceret, men i lige så høj grad når du ønsker at skille dig af med elektronikken. 

Downloader du et antivirusprogram på computeren – som for eksempel Avast – kommer du netkriminaliteten i forkøbet, og din computer kan på det område leve længere. Derudover bør du blot sørge for at slukke den indimellem, opdatere den og generelt bare beskytte den mod ridser eller slag, når du transporterer den rundt.